Frys tiden

I dag vil jeg sætte tiden i stå. Tiden med dig. Min mor.

Du har fået huld i dine kinder. Igen. Liv i øjnene. Igen. Under parykken gror de fine nye hår tæt, tæt.

Du har stået for hele det overdådige frokostbord. Du, som aldrig har betragtet mad som væsentligt andet end en nødvendighed for at overleve. Nu, hvor dét er helt bogstaveligt, spiser du med appetit. På livet måske?

Vi vil have dig her. Jeg vil have dig her. Det er først nu, jeg lærer dig at kende. Først nu, du lærer mig at kende. Rigtigt.

Giv os tid.

Frys tiden. Nu.