Var hos lægen for første gang i to år. For at drøfte hvordan min søn kan være til i verden med sit følsomme sind. Hun var sød. Omsorgsfuld. Tog mig alvorligt.
"Jeg vil være i hans ringhjørne", sagde hun. Bliver der så meget kamp?
Jeg var dygtig til det. Hun roste mit engagement og min oprigtighed. Fremhævede min fine skriftlige beskrivelse. Jeg gav hende et fast håndtryk og ville gå. Med ret ryg.
"Jeg er bekymret for dig". Sagde hun.
Hvorfor? Hvad snakker du om? Står det skrevet på min pande?
- jeg er på flugt
- jeg er ensom
- jeg tvivler
- jeg frygter
- jeg savner
- jeg længes
- jeg trænger
Jeg hørte ikke, hvad hun sagde. Min ryg faldt sammen og jeg græd. Men jeg hørte, at hun bad mig få en tid til en samtale. Snart.
Min læge. Mit anker?
Hurra for sådan en læge!
SvarSletApropos dit engagement. Jeg har tænkt meget på det du skrev hos Monica om at 'tage den' og slide neglene af for at hjælpe din søn. Jeg bøjer mig i støvet for sådan en mor. Meget ville have været anderledes for mig, hvis min mor havde reageret sådan, da jeg for mange mange år siden fortalte hende, at hun havde svigtet mig. I stedet brød hun sammen med et 'så har mit liv jo været en fiasko'. Og det tror jeg er en typisk reaktion.
Hurra for en mor som dig!
Jeg syntes du skal være tryg i din viden om at lægen er der for dig. Hun har tavshedspligt, og du kan tale med hende om de ting du måske syntes ingen andre skal/kan forholde sig til. Selvom du måske er vant til at holde ting for dig selv, så må du ikke gå rundt uden at bruge bare et andet menneske til at læsse lidt af på.
SvarSletDu er en brundringsværdig mor, og din søn skal med din og lægens hjælp, nok klare sig selvom det kan blive hårdt i nogle år. Han ved du er der for ham, og det er det vigtigste i hans liv.
Jeg selv har to børn der fra deres far har oplevet så kæmpe et svigt, at det nær har ødelagt min datter, og gjort min søn voldsomt afhængig af mig, men jeg kæmper også. Det kan jeg slet ikke lade være med, selvom jeg selv ikke er rask. Kan ikke bære de byrder de må leve med pga deres far.
Vi kæmper for vore børn, så godt vi nu formår og det er bedre end slet ikke at gøre noget, men for at du kan kæmpe for din søn, så skal du have overskud og det kan du få ved selv at få lidt hjælp og støtte, om så det skal være fra din læge.
Mange knus
Henriette ;)
Du har en fantastisk læge. Godt at høre at hun er der både for dig og din søn.
SvarSletKun ét ord til jeres kommentarer. TAK. Det varmer mere, end I aner. M
SvarSletJeg bliver glad i maven, når jeg hører om læger, der tager sig tid - og som evner at kommunikere. Jeg håber, at du får den støtte hos lægen, som er nødvendig.
SvarSlet