Tal til mig

Jeg så ham i dag. Smeden. Jeg så ham på afstand, og mit hjerte hamrede. Fordi jeg blev forskrækket.

Han lignede The Meltdown. Jeg blev bange for, at jeg havde svigtet ham. Han så forladt ud.

Men Kære Smed. Du holdt mit hjerte, men det frøs.

Det var ikke så meget dét, at du ikke ville fortælle nogen om os. At du ikke ville råbe ud til alle verdenshjørner, at du havde mødt mig. Det var ikke så meget dét, at du ikke engang ville fortælle det til din bedste ven. Som du ved holder kæft.

Det var ikke så meget dét, at du altid kom hos mig, hvor du var så dejlig gemt. Eller at du løj om dit forhold til mig, og nægtede pure, hvis nogen spurgte direkte.

Det var ikke så meget dét, at du gik en anden vej, hvis du så jeg kom hen ad gaden. Fordi ingen i vores lille by måtte regne noget ud. Selvom jeg savnede dig.

Det var ikke så meget dét, at der kunne gå uger imellem vores stjålne kys. De var dejlige alligevel. Og det ved jeg, at du også syntes.

Det var ikke så meget dét, at du alligevel ikke ville tage på skiferie med mig, fordi dit mod svigtede. Eller at du alligevel ikke ville med til den julefrokost, du havde sagt. Fordi dit mod svigtede.

Det var ikke så meget dét, at du brugte mere tid på, hvad din ex lavede, og hvor hun var hvor længe. End på mig.

Det var ikke så meget dét, at det altid var mig, der skulle arrangere vores møder, når du ikke havde dine børn.

Det var ikke så meget dét, at du aldrig spurgte til mig. Eller til min syge mor. Eller mit følsomme barn. Eller min angst for min ex. Du lyttede, når jeg fortalte.

Det var ikke så meget dét, at du aldrig rakte ud efter mig, når du var ramt. Selvom jeg ville holde om dig, til du fandt ro.

Jeg ved, du er en Smed, der er trofast og pålidelig. Og i mit hjerte ved jeg, at du mente det, når du sagde, at du ville mig. Og jeg ved, at du selv troede på, at der ville komme en dag ...

Det er mere dét, at du er tavs.

Du har svært ved alle de ord, siger du. Og du er bange for mine. Du vil ikke høre dem. Du vil ikke læse dem. Du mener, det siger sig selv. Du har jo sagt dét. Én gang. At du vil mig. Det må række.

Men kære Smed. Mit hjerte er fuld af gætterier, som splitter mig i atomer. Derfor må jeg give slip. Jeg kan ikke mere.

Tal Til Mig.