Min følsomme dreng øver sig stadig på at stå i livet. Og han lykkes med det. Øver sig i det svære og opdager for første gang sine sejre.
Min følsomme, snart præ-pubertets pige slår med håret og tager de indledende kampe med den gamle Hun. Mig. I hendes øjne kan jeg se hendes ubetingede kærlighed og tryghed. Jeg er hendes klippe. Stolt over hendes spirende løsrivelse.
Min mor har det godt. Tåler sin behandling. Spiller golf, ser sine venner, søskende, børn og børnebørn. Prioriterer sin tid. Tager ansvar for sine dage. Mærker livet. Min fars livsglæde har fået plads igen.
Mine uvurderlige venner har inviteret på middage, børnepasning, rødvin, rideture, kage, kaffe, gåture og dybsindige snakke. Alt sammen på én weekend. 46 timers lykke.
Smeden slår ikke blikket ned længere. Nu smiler han dét smil igen. Uden at gemme det.
Lige nu er lykke. Lige nu er. Livet.
Dejligt, at du trives - og at der lige nu er lykke. Det skal du nyde.
SvarSlet